Heii pandaer
Nå. u skal i vist høre 1. del af: Pigen fra det glemte land hva???
å her kommer den:
Zalina. Zalina Ixart. Ja det hedder jeg. Jeg bor i det glemte land. Og ja, det er glemt. Ikke engang min oldemor på 105 år kan huske hvad det hedder. Det har vist aldrig heddet andet end: Det glemte land. Nå. Men nu til den "rigtige historie" Det startede med at jeg kom hjem fra skole...
"Moar?" Kaldte jeg "Hallo er du her?" intet svar. "PIIIV" Hjælp! Jeg hader mus "Nå, godt at jeg har Plikka" Sagde jeg til mig selv (Det skal lige siges at i stedet for at tænke så snakker jeg med mig selv) "Mis mis mis" Kaldte jeg "Misser? Plikka er du her?" Mærkeligt. Hun plejer altid at komme når jeg kalder. "Når ja! Min mobil! Jeg ringer da bare til mor" Sagde jeg stille. "Hallo det er Mukuba" "Hej mor. Hvor er du? Og hvor er plikka?" "Plikka havde fået en flænge i poten så jeg kørte hende til dyrlægen" "Nå ok" Sagde jeg. "Så nu er det min tur. Vi ses om ca. en time" "Ja vi ses" Nå. Så fandt jeg da ud af to ting på samme tid. Smart. Jeg gik hen og satte mig i sofaen og kiggede i en bog... BANK BANK BANK Jeg fór sammen. "K-om i-n-d" Sage jeg. Ingen kom ind. Pludselig fløj vinduet op, og en underlig hvæsen kom ude fra. Jeg gik hen og lukkede det, men da jeg gik blæste det op igen. "Dumme vindue" Sagde jeg "Og hvem hvæser?" BANK. Jeg gik ud og kiggede hved døren. Ingen. Nå. "Nå jeg cykler da bare ned på fodbold banen" Sagde jeg. Så gik jeg ud og tog min cykel og cyklede ned på fodbold banen. Der var heler ingen? "Mærkligt. Her plejer da at være helt fuldt?" Sagde jeg Så cyklede jeg hjem igen. Da jeg kom hjem, lå der et brev forand døren. "Vi har altså både postkasse og brevsprække" Vrissede jeg. Brevet var til mig. Jeg åbnede det og læste.
Kære Zalina
Jeg flytter til U.S.A om ti dage
Hilsen moster
"Det kunne hun da bare ringe og sige i stedet for at sende et brev" Jeg gik ind og satte mig i sofaen, og tændte for tv´et. Intet signal. Så hentede jeg en film og satte den på. Virkede ikke. "Hva sker der lige idag?" Sagde jeg. Bib bib bib. En sms. Jeg kiggede på min telefon. Intet. "Jamen... Det kan da ikke passe? Noget er her, og så ikke aligevel" Jeg tændte min pc. for at se om den også var død. Det var den. BANK BANK BANK. "Igen nu?" Jeg gik derud uden at vide hvad der ventede mig... Jeg åbnede døren, og foran mig stod en Uhyggelig mand...
Var den go? I kan glæde jer til næste del.
Pandakram Pp
Åhh Pp det er en af de bedste historier du nogen sinde har lavet!!!
SvarSlet